Arbejdsmedicinsk Klink Herning

Projektet ’Arbejds- og familieliv’ handler om sammenspillet mellem arbejdsliv og familieliv og de mulige konsekvenser heraf for børns opvækst. Formålene er at belyse den betydning forældres arbejde har for familiens samvær, i både positivt og negativt forstand, derunder at undersøge om specifikke aspekter i arbejdsliv bidrager til socioøkonomiske forskelle i teenage børns trivsel og helbred. Projektet er en del af ’VestLiv’-befolkningsundersøgelse.

Formål
Projektet skal belyse aspekter af forældres arbejdsliv og nuværende psykosociale arbejdsmiljø, som har betydning for familiens samvær og for 14/15-årige børns trivsel og helbred. Et centralt formål for projektet er at identificere faktorer i forskellige socioøkonomiske gruppers arbejdsliv, som er associeret med variationer i helbred og trivsel blandt unge.

Der undersøges to måder, hvorpå relationerne mellem arbejds- og familieliv influerer på børns trivsel: 1) hvorvidt forældres evt. arbejdsstress influerer på unges helbred og trivsel via dets evt. effekt på sociale relationer i hjemmet, 2) om forældres arbejdsmæssig adfærd og færdigheder influerer på deres forældreadfærd. Med registerdata undersøges betydning for familielivet af aspekter i forældrenes arbejdsliv over tid f.eks. tid med arbejdsløshed.

Studiegruppe
Studiebasen består af hele fødselsårgangen 1989 i det gamle Ringkjøbing Amt og deres forældre fra ’VestLiv’-undersøgelsen i 2004, i alt ca. 3000 unge.

Baggrund og forskningsspørgsmål for ph.d.-projekt ’Arbejds- og familieliv’
Projektets udgangspunkt er, at megen forskning viser at den familiemæssige baggrund har stor betydning for børns helbred og trivsel, og for helbred over hele livet, trods de veludviklede sundheds- og uddannelsesydelser, som findes. Der findes en ’sociale gradient’ i helbred i mange lande og det betyder, at en persons helbred og trivsel hænger sammen med vedkommendes position i samfundet, som typisk defineres på basis af økonomiske forhold, uddannelsesniveau eller erhvervsmæssigt status.

Den store og stadig stigende social gradient i helbred i Danmark kan ikke forklares alene af materielle forhold, livsstils- eller psykosociale faktorer. Arbejdsmiljømæssige faktorer som arbejdsorganisering og psykosocialt arbejdsmiljø, f.eks. indflydelse på eget arbejde og sikkerhed i ansættelse bidrager til forklaring af den sociale gradient i helbred blandt erhvervsaktive. Eventuelle sammenhænge mellem sociale og psykologiske faktorer i forældres arbejdsmiljø og helbred/trivsel hos deres teenagebørn bør undersøges, herunder om arbejdsmiljø får indirekte indflydelse på børnene via det sociale miljø i hjemmet.

På nationalt plan er der øget fokus på vilkår for børnefamilier og man kan se en vis interesse i at forbedre muligheder for at kombinere arbejde og familieliv - via virksomheders flekstidsordninger, tildeling af omsorgsdage og forlængelse af børnepasningsorlov. Samtidigt er arbejdets indflydelse på erhvervsaktives helbred under forandring idet arbejdsmarkedet bliver mere konkurrencepræget og globaliseret, og fordi øget kompleksitet stiller større psykologiske krav i arbejdssituationen og skaber større job usikkerhed. Grænsen mellem arbejde og hjem bliver i nogle brancher stadig mere flydende under indflydelse af ny teknologi og fleksibel arbejdsorganisering. Arbejde er en centralt aspekt for en persons identitet, vi bruger en stor del af vores liv på arbejde og det influerer sandsynligvis på vores holdninger og adfærd. Med begge forældre på arbejdsmarked i de fleste familier med børn i Danmark er der stort potential for følgevirkninger på familieliv af arbejdsmæssige forhold. Der er brug for viden om konsekvenserne af nutidens arbejdsforhold for familielivet, både med hensyn til udfald for erhvervsaktive og deres børn. Arbejdsstress og konsekvenserne heraf er en yderst relevant problemstilling i denne sammenhæng.

Forskning viser, at et forbedret psykisk arbejdsmiljø potentielt kan reducere negative helbreds effekter for erhvervsaktive. Hvis forældres arbejdsmiljø spiller en betydningsfuld rolle for børns/unges nuværende helbred og trivsel, vil det kunne ses som en determinant for social ulighed i helbred over hele livsforløbet. Projektet skal vise om eventuelle arbejdsmiljøinterventioner kan forventes at bidrage til udligning af social ulighed i sundhed hos unge af erhvervsaktive forældre.

Projektets specifikke spørgsmål:
1. Hvordan er SES, forældres psykosociale arbejdsmiljø og unges trivsel/helbred relateret? Er forældres arbejdsmiljø relateret til unges helbred/trivsel? Er arbejdsmiljø variabler mellemliggende mellem SES og unges helbred?

2. Er stress en mellemliggende variabel i pathway fra forældres arbejde til børns trivsel? Er forældres stress relateret til de unges trivsel? Er psykosociale belastninger i arbejdet (lav kontrol, høj krav (eller lav krav), strain, lav social support osv.) relateret hertil?

3. Er det psykosociale arbejdsmiljø relateret til forældres normer, holdninger og adfærd i opdragelsen af deres børn? Er ’parenting style’ en direkte pathway fra arbejdsmiljø variabler til unges trivsel uafhængigt af stress hos forældre? Er positive aspekter af arbejde relateret til børns trivsel/helbred?

4. Er forældres forudgående arbejdsforhold og ændringer i relateret til unges nuværende trivsel og helbred? Hvordan er familiemiljøet (inkl. familiestruktur og events) relateret til det forudgående arbejdsliv?

5. Hvordan bidrager forældres oplevelser af konflikter mellem arbejde og familie til de ovennævnte relationer?