Arbejdsmedicinsk Klink Herning

Baggrund for projekt Integreret Ulykkesforebyggelse
Arbejdsulykker har hvert år store omkostninger for såvel de direkte berørte, arbejdspladsen, som for samfundet som helhed i form af tabte menneskeliv, efterfølgende handicaps, sygedage, tabt arbejdsfortjeneste, tabt erfaring, sygehusindlæggelser mv.. Hver år anmeldes knap 50.000 ulykker til Arbejdstilsynet, og der har været en stigende tendens over de sidste år . Set over en 30-årig periode kan der heller ikke identificeres noget fald. Dette på trods af, at der de sidste 10 år har været stort fokus på forebyggelse af arbejdsulykker, og at det tekniske forebyggelsesniveau er markant højnet over de sidste 30 år.

Arbejdsulykker forårsages af et sammenspil mellem individ-, gruppe-, arbejdsmæssige- og organisatoriske faktorer . Forskningen indenfor forebyggelse af arbejdsulykker viser, at det ikke er muligt at komme ret meget længere med tekniske fremskridt. Derimod ser det ud til, at der er muligheder for at skabe forbedringer ved at øge fokus på de menneskelige faktorer i organisationer som sikkerhedskultur (vaner, holdninger og praksis vedrørende arbejdssikkerhed) og ledelse ; . Samtidig peger den nuværende danske og internationale viden på, at den største forebyggelseseffekt opnås, hvis man kombinerer tiltag rettet mod henholdsvis holdnings- og adfærdspåvirkning og strukturelle ændringer ; ; . DeJoy har udviklet teorien om Integreret ulykkesforebyggelse (IU), som er en ny, endnu ikke empirisk afprøvet, kombination af den adfærdsbaserede og den kulturelle tilgang til ulykkesforebyggelse .

Phd-projektet tager afsæt i DeJoys teori om IU, hvilket suppleres med Zohars empiriske erfaringer vedrørende ledelsesbaseret intervention samt Czarniawska og Sevóns teori om strategisk organisationsforandring og translation ; . Konkret vil projektets omdrejningspunkt være kommunikationen vedrørende sikkerhed mellem henholdsvis værkførerne, teamlederne, sikkerhedsrepræsentanternes og de ansatte i Skærbæk Bygningsindustris karm-, ramme-, og træafdeling. Dette ud fra en teori om, at værkførerne m.fl., gennem deres kommunikation overfor de ansatte, har en væsentlig mulighed for at påvirke sikkerhedsniveauet i afdelingen – både direkte ved at formidle ledelsens prioritering af sikkerhed og indirekte gennem en påvirkning af de ansattes adfærd i situationer, hvor der optræder flere valgmuligheder og dermed faren for human error10. Omvendt er en vigtig forudsætning for, at ledelsen kan træffe ´de rigtige´ beslutninger, at de ansatte – evt. via den lokale sikkerhedsorganisation- formidler viden og stiller forslag fra virksomhedens ”gulvniveau”8. Et tilfredsstillende resultat kræver således en indsats i forhold til alle tre niveauer, eller med andre ord en kombineret top-down og bottom-up tilgang.

Phd-projektet indgår som delprojekt C i projekt Integreret Ulykkesforebyggelse, der er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. I alt er otte forskere tilknyttet projektet, fem fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning (AMK Herning) og to fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Henholdsvis AMK Herning og NFA kan betegnes som to af Danmarks førende forskningsinstitutioner i forhold til forebyggelse af arbejdsulykker, hver med mere end 10 års erfaring. Siden 2002 har AMK Herning og NFA arbejdet specifikt med sikkerhedskultur i flere projekter, der bl.a. har inkluderet dele af Mærsk, Vestas, NCC og Arla. Endvidere har de to forskningsinstitutioner, herunder størstedelen af de konkrete personer tilknyttet projektet, stor erfaring i at arbejde sammen, blandt andet i det netop afsluttede FAIS projekt, som projekt IU kan ses som en videreudvikling af . I projekt IU vil der blive arbejdet ud fra en tværfaglig tilgang, ligesom der vil være et samarbejde omkring empiriindsamlingen til de fire projekter.

I forhold til phd-projektet er det centralt at fremhæve, at store virksomheder generelt har bedre styr på arbejdsmiljøet end små virksomheder, hvilket bl.a. skyldes arbejdsmiljøledelsessystemer, certificering, lovgivningsmæssige krav om sikkerhedsorganisationer mv. . Derigennem udstikkes formelle rammer for arbejdsmiljøarbejdet gennem regler, procedurer, dokumentation, faste møder mv.. Disse systemer har dog sine begrænsninger, og hvor gavnlige de egentlig er, debatteres stadig ; . Eksempelvis har en undersøgelse af fejl indenfor kernekraftområdet, der skyldtes menneskelige faktorer, vist, at 60 % af disse kunne spores tilbage til utilstrækkelige eller uigennemførlige procedurer – en tendens, som også afspejler sig i offentlige organisationer ; . Samtidig viser dansk forskning, at sikkerhedsorganisation ofte spiller en mere passiv rolle ift. at sætte fokus på sikkerhedsspørgsmål i virksomheden, end der formelt set er lagt op til3. I det daglige arbejde i virksomhederne, vil der altid være situationer, hvor medarbejderne selv vælger, hvordan de vil agere. Optimal sikkerhed opnås derfor kun, hvis medarbejdernes vaner, rutiner og holdninger er sikre . Phd-projektet sætter derfor fokus på netop disse faktorer blandt de ansatte i de involverede virksomheder.
Phd-projektet foregår indenfor træindustrien, der har en uændret ulykkesincidents på ca. 330/10.000 medarbejdere årligt over de sidste seks år, hvilket er på niveau med bygge-anlæg og jern- og metalindustrien. Der er ikke tidligere foregået ulykkesinterventionsprojekter i dansk træindustri.

Formål
De overordnede formål med det samlede IU-projekt er, at

• Omsætte teorien om IU til konkrete forebyggelsesmetoder, under hensynstagen til de forskelle i branche, virksomhedsstørrelse, organisation og ledelse, som gør sig gældende i delprojekternes målgrupper
• Implementere metoderne i forskellige brancher og virksomhedsstørrelser
• Vurdere effekten af metoderne på virksomhedernes sikkerhedsniveau, på tværs af brancher og virksomhedsstørrelse.
• Videreudvikle og skærpe teorien om IU, ud fra de akkumulerede erfaringer fra de tre delprojekter, samt teoretiske og praktiske input fra internationale forskere, herunder David DeJoy samt Dov Zohar.
• At udvikle en ”værktøjskasse”, der kan benyttes af både virksomheder og arbejdsmiljørådgivere, indeholdende konkrete velafprøvede forebyggelsesmetoder for både ledere og medarbejdere, baseret på IU og målrettet mod forskellige virksomhedsstørrelser og brancher.

Hovedprojektet leverer den teoretiske ramme, samt samler og integrerer den fremkomne viden fra delprojekterne, der hver især fokuserer på konkrete forebyggelsesmetoder rettet mod én bestemt virksomhedsstørrelse.
De specifikke hovedformål med phd-projektet er,

• Gennem interventioner rettet mod henholdsvis sikkerhedsorganisationen, sikkerhedsgrupperne (værkfører, teamleder(e) og sikkerhedsrepræsentant), og de ansatte i samt kommunikationen vedrørende sikkerhed mellem og på tværs af disse tre niveauer, at hæve sikkerhedsniveauet i de tre afdelinger. Ud fra empiriske erfaringer fra tilsvarende projekter antages dette at kunne medføre forebyggelse af (nær-) ulykker i de involverede afdelinger3;10.
• Gennem en kombination af traditionelle teorier om ulykkesforebyggelse og nyere skandinavisk organisationsteori at komme med organisatoriske forklaringer på, hvordan ulykker opstår, og hvordan de kan forebygges gennem en indsats på såvel ledelses- som sikkerhedsorganisations- og medarbejderniveau.
• At opfylde de ovenstående formål i en virksomhed med over 100 ansatte og derved udvikle resultater, som kan generaliseres til denne målgruppe.