Liv efter hjertesygdom
Repetitiv opfølgning med henblik på determinanter for funktionsevne og fornyet hjertesygdom
Baggrund
Årligt foretages mere end 9000 PCI-behandlinger, hvor en fjerdedel laves på personer under 65 år. Prognosestudier ved
hjertesygdom belyser ofte outcomes som mortalitet, genindlæggelse og mål for kardiel funktion, men selvvurderet
helbred, funktionsevne og livskvalitet samt arbejdstilknytning er andre vigtige markører for resultat af behandling og
rehabilitering. Forbedret rehabilitering forudsætter systematisk viden om forløb og determinanter for det gode
rehabiliteringsforløb. Traditionelt har ætiologisk forskning fokuseret på primær forebyggelse. Metodologien er den
samme ved sekundær/tertiær forebyggelse, ikke mindst i det aktuelle projekt som i vid udstrækning handler om
personer, som er klinisk raske, men som har større risiko for fornyet sygdom.
Udover den kardielle status synes afgang fra arbejdsmarkedet at være relateret til andre faktorer, herunder: I:
individrelaterede faktorer som høj alder, lav social status, kort skolegang, angst, træthed, depression, visse
personlighedstyper samt II: system- og omgivelsesrelaterede faktorer som arbejdstilfredshed, jobkrav og -indflydelse
samt strukturelle og organisatoriske forhold på arbejdsmarkedet.
Årsager til såvel primær iskæmisk hjertesygdom som forværring i bestående sygdom er sat i forbindelse med sociale,
erhvervsmæssige og psykologiske forhold. Variation i hyppighed af iskæmisk hjertesygdom mellem forskellige erhverv
har ansporet til identifikation af specifikke psykosociale årsagsfaktorer i arbejdsmiljøet. Flere studier synes at
dokumentere en overhyppighed i grupper med høj selvrapporteret psykisk belastning eller udsættelse for stressorer.
De samme forhold som er identificeret i prognose-studier er i vid udstrækning også udpeget som risikofaktorer for
primær hjertesygdom.
Projektet har følgende specifikke formål:
1) at belyse langtidsforløbet hos patienter med iskæmisk hjertesygdom behandlet med PCI ift. selvvurderet helbred,
funktionsevne, bibeholdelse af beskæftigelse og aktiviteter, social integration, træthed, angst og depression.2) at belyse
arbejdsrelaterede determinanter for tilbagevenden og forbliven i arbejde samt 3) at belyse arbejdsrelaterede
determinanter for fornyet hjertesygdom.
De tidsmæssige sammenhænge er komplekse og kun et langvarigt longitudinelt studie med gentagne dataindsamlinger
kan adskille årsager fra virkninger.
Hypoteser:
• LVEF ved PCI og selvvurderet helbred en måned efter PCI er relateret til livskvalitet og tilknytning til
arbejdsmarkedet efter 2 år.
• Høj grad af rummelighed på arbejdspladsen er forbundet med høj job-tilfredshed og høj grad af tilknytning til
arbejdsmarkedet efter 2 år.
• Lavt uddannelsesniveau er relateret til lav grad af tilknytning til arbejdsmarkedet efter 2 år medieret gennem
lav grad af fleksibilitet på arbejdspladsen.
• Høj angst- og depressions-score en måned efter PCI er relateret til lav selvvurderet funktionsevne, lavt
selvvurderet psykisk helbred og lav tilknytning til arbejdsmarkedet efter 2 år.
• Høj angst og depressionsscore, høj jobstrain og manglende balance mellem anstrengelse og belønning 1 måned
efter PCI er relateret til højt symptomniveau af kardielle symptomer 2 år efter PCI samt til ny kardiel episode.
For alle hypoteser foretages stratifikation på graden af hjertefunktionssvækkelse bedømt ved LVEF (Left Ventricular
Ejection Fraction)
Materialer og metoder:
Projektet følger patienter under 65 år, som har fået udført deres første PCI i tidsrummet 1/2 2006 til 29/2 2008 på
Skejby Sygehus med gentagne spørgeskemaer. Patienterne er registreret i Vestdansk Hjertedatabase og danner dermed
grundlag for en veldefineret kohorte af hjertepatienter. Kohorten består af 1617 patienter.
Spørgeskemaerne omfatter temaer som f.eks. selvvurderet helbred, træthed og søvn, angst og depression, psykisk
arbejdsmiljø, spørgsmål om arbejde, demografiske spørgsmål samt spørgsmål om personlighedstype. Endvidere hentes
data fra Vestdansk Hjertedatabase samt fra Arbejdsmarkedsdirektoratets databaser.
Hovedanalyserne er overlevelsesanalyser (Cox regression) ift. ny kardiologisk event samt til return-to-work.
Forklarende variable er kliniske variable og ovennævnte variable fra spørgeskema.
Perspektiver:
Projektet vil være af væsentlig betydning for at afklare prognostiske forhold for patienter, der har fået foretaget PCI.