Arbejdsmedicinsk Klink Herning

Baggrund:
Q-feber er en bakteriel zoonose forårsaget af Coxiella burnetii som udgør en særlig risiko for gravide. Såvel ny smitte som reaktivering af tidligere smitte kan være årsag til graviditetskomplikationer i form af spontan abort, intrauterin død, væksthæmning, præterm fødsel og oligohydramnion (for lidt fostervand), ofte uden at den gravide selv har symptomer. Risikoen for at fostret ikke overlever er størst såfremt smitte sker i første trimester. Infektion hos gravide kan progrediere til kronisk infektion.

Siden 2005 er der i Danmark fundet øget forekomst af C.burnetii hos kvæg med abortproblemer. Der er fundet tegn på akut eller tidligere infektion hos personer med tilknytning til kvægbesætninger samt flere tilfælde med serologiske tegn på aktuel Q-feber hos gravide kvinder. Q-feber forekommer således endemisk herhjemme, og det er sandsynligt, at risikoerhvervsgrupperne er kvinder i den reproduktive alder indenfor følgende erhverv: dyrlæger, inseminører, landbrugsmedhjælpere og slagteriarbejdere.

Studier om graviditet og Q-feber er primært fra Sydfrankrig. Samlet er publiceret omkring 74 case-kvinder med serologisk verificeret Q-feber. Der er behov for konkret viden om forekomst og udbredelse af både klinisk og subklinisk infektion blandt gravide.

Hypoteser:
Det overordnede formål er at undersøge betydningen af Q-feber for gennemførelse af graviditet blandt kvinder i risikoerhverv. De følgende specifikke hypoteser undersøges i 3 delstudier:

Delstudie 1:Medfører eksponering for husdyr øget seroprævalens af Q-feber?
Risikofaktorer for Q-feber blandt gravide kvinder undersøges, med særligt fokus på mulig smitte fra produktionsdyr i udsatte erhvervsgrupper.

Delstudie 2:Er serologiske tegn på Q-feber associeret til fosterdød?
Serologiske tegn på Q-feber kvantificeres som en prædiktor for negativt graviditetsudfald, i første række fosterdød.
 

Delstudie 3:Er der sammenhæng mellem eksponering og negative graviditetsudfald?
 

Det undersøges i hvor høj grad erhvervsmæssig eller anden eksponering for dyr udgør en prædiktor for negativt graviditetsudfald.
 

Materialer og metoder:
Bedre Sundhed for Mor og Barn (DNBC) som omfatter 100,418 graviditeter med bl.a. 92.670 levende enkeltfødsler og 4740 spontane aborter fra 1996-2002. Der bruges data fra første graviditetsinterview fra gestationsuge 12-16, samt et case-interview, som kvinder, der havde aborteret på interviewtidspunktet, blev bedt om at besvare. Desuden tre blodprøver: fra graviditetsuge 6-8, fra graviditetsuge 24-26 samt en blodprøve fra navlesnoren.

Der er i første interview spurgt til erhverv (DISCO-koder), og for erhverv med dyrekontakt er der spurgt meget specifikt til eksponeringstype, grad og hvilke dyr det drejer sig om. Dette gælder ligeledes for kvinder, som har boet på landejendomme med dyr eller har haft dyr i hjemmet.

- Delstudie 1: Kohortestudie med 100 dyrlæger, 100 landmænd og 200 ikke-eksponerede personer fra populationen.
 

- Delstudie2: Nested case-kontrol. Der samples 200 cases på kohortens kvinder med spontan abort (n=4740) som har fået taget blodprøven i graviditetsuge 6-8 samt 200 tilfældige kontroller.
 

- Delstudie 3: Kohortestudie med variable outcomes: abort, intrauterin væksthæmning, præterm fødsel, perinatal død.
 

Ved den serologiske undersøgelse for Q-feber påvises antistoffer mod hele bakterieceller ved
immunofluorescensmikroskopi og ELISA. Statens Serum Institut skal analysere blodprøverne.
 

Perspektiver:
Projektet vil være af væsentlig betydning i forhold til at afklare risikoen for Q-feber ved at styrke det faglige grundlag for risikohåndtering og rationel forebyggelse.
Der planlægges mindst tre international peer-reviewede publikationer omkring: Risiko for Q-feber blandt erhverv med kontakt til dyr, Serologiske tegn på Q-feber blandt gravide som prædiktor for graviditetens forløb, Risiko for negativt graviditetsudfald blandt kvinder med erhvervsmæssig udsættelse for produktionsdyr.