Risikoforståelse og sikkerhedspraksis
Risikoforståelse og sikkerhedsprakisis hos tømrerlærlinge
Formål
Projektet vil undersøge hvordan hhv. erhvervsskolens og praktikstedets forskellige former for sikkerhedsopfattelser integreres og forhandles i tømrerlærlinges praksis, og hvordan deres læring i forhold til sikkerhed hænger sammen med udvikling af faglig identitet og kunnen i løbet af uddannelsen som tømrer.
Forskningsspørgsmål
Projektet søger at besvare følgende forskningsspørgsmål:
1) Hvordan udvikles lærlinges risikoforståelser og sikkerhedspraksis i løbet af deres faglige uddannelse i samspillet mellem egne erfaringer og praksis og holdninger på arbejdspladsen og risikoopfattelser i samfundet generelt?
2) Hvordan kan lærlinge ’lære’ sikkerhed og hvornår og hvordan defineres grænser for (u)sikker praksis?
3) Hvordan hænger risikoforståelse og sikkerhedspraksis sammen med lærlingens identitet som hhv. lærling, ung, mand/kvinde og (u)erfaren, relateret til det firma han arbejder i?
Baggrund for projektet
Unge indenfor bygge- og anlægsbranchen har en særlig høj risiko for at komme til skade i deres arbejde. Bygge- og anlægsbranchen er blandt de brancher der har flest arbejdsulykker, og tallet er stigende. Samtidigt har unge generelt en højere risiko for arbejdsulykker end ældre. På europæisk plan er der gjort mange tiltag for at nedbringe antallet af arbejdsulykker blandt unge, fx ’Sikker jobstart’ kampagnen der fokuserede på unges arbejdsmiljø og rettigheder. I Danmark har erhvervsuddannelsernes arbejdsmiljøundervisning fokus på at viden skal anvendes, og på unges ’handlekompetencer’ i forhold til sikkerhed. Men overførsel af viden fra skole til erhvervsliv er dog svær for unge, og der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem lærlinges viden og deres ulykkesrisiko.
Der findes meget begrænset litteratur om unges risikohåndtering og sikkerhedspraksis indenfor bygge og anlægsbranchen. Studier af unge i deltidsjobs viser at magtforholdene og de unges marginale stilling på arbejdspladsen både påvirker deres villighed til at tage risici samt i hvilket omfang de anmelder eller taler om sikkerhedsproblemer. Andre studier peger på oplæring og virksomhedens arbejdsmiljø som faktorer der øger unges risiko for at komme til skade. Analyser af data fra VestLiv undersøgelsen peger også på at forholdene på arbejdspladsen hænger sammen med risiko for arbejdsulykker, hvilket også understøttes i en undersøgelse af lærlinge på grundforløb, hvor forhold til lærere og medelever havde betydning for ulykkes risiko. Et norsk studie indikerer at arbejdspladskulturen og typen af firma de unge er ansat i, har betydning for deres holdninger og praksis ifht sikkerhed. Risikoopfattelser opstår altså ikke i et tomrum, men påvirkes af sociale faktorer. I ulykkesudsatte erhverv kan ulykker også fungere integrerende og give status i forhold til arbejdsfællesskab og faglighed. Der mangler stadig viden om hvordan samspillet mellem skolen og praktikvirksomheden spiller ind på de unges risikoforståelse og sikkerhedspraksis.
Analytisk perspektiv
Læring
Projekt tager udgangspunkt i et læringsperspektiv der inddrager de unges deltagelse i en række situerede praksiser i forbindelse med deres uddannelse som tømrere. Lave og Wengers teori om situerede praksiser og legitim perifer deltagelse muliggør et praksis perspektiv på læring. Situeret læring gør det muligt at se at ’sikkerhed’ ikke er noget man lærer i sig selv, men som man lærer som en del af praksis. I dag sættes eleverne på skolebænken for at lære arbejdsmiljø, hvorefter de forventes at gå ud og praktisere det. Denne tilgang er baseret på en funktionalistisk tilgang til læring. Et situeret læringsperspektiv vil åbne op for at undersøge en form for viden der er knyttet til praksis og identitet. Baarts anvender betegnelsen ’tavs viden’ om betonarbejdernes arbejdsmiljøviden og sikkerhedspraksis. Hermed menes at denne viden ikke er sproglig, men er relevant i praktisk handlen. For tømrerlærlingenes vedkommende vil der være forskel på hvad der er relevant viden og praksis afhængig af kontekst. Eleverne vil ofte skulle forholde sig til skiftende diskurser om sikkerhed, men denne ambivalens behøver ikke nødvendigvis at være hæmmende for at handling kan ske eller ikke ske, i hvert fald i det omfang at arbejdspraksis er noget man kan forhandle om. Jeg bruge begrebet ’semi autonome sociale felter’ for at fange de brudflader der er mellem lærlingenes viden og deres praksis i forhold til sikkerhed. Begrebet gør det muligt at betragte de unges uddannelse som opdelt i forskellige videns og rationalitetsfelter, samtidigt som disse er forbundne via strukturen i vekseluddannelsen og via de personer der bevæger sig mellem felterne.
Sikkerhedskultur
I sikkerheds- og ulykkesforskningen er der stor divergens i anvendelsen af begrebet ’sikkerhedskultur’. Sikkerhedskultur bruges ofte som et integrativt begreb, og defineres ofte som, den fælles forståelse af sikkerhed i en virksomhed, eller et praksisfællesskab. Her vil studiet af tømrerlærlinges sikkerhedsforståelser og praksis anskues fra en mere plural og processuel tilgang til sikkerhedskultur. Analysen trække på en forståelse af kultur som noget man kan handle ud fra, men som ikke nødvendigvis er fælles på tværs af uddannelsen, som meningssystemer, der fortløbende forhandles og kommunikeres. Sikkerhedskultur betragtes i projektet som, noget der på den ene side kan give et fingerpeg i forhold til forventninger til lærlinge, men som også kan være så ambivalent, at det bruges og handles taktisk. Lærlinges handlemuligheder i en virksomhed og som elev kan være begrænset af både sociale, faglige og økonomiske faktorer. Det er også vigtigt at holde sig for øje at definitionen af risiko og eksempelvis anmeldelse af skader kan være påvirket af hvilke muligheder der er for alternative fortolkninger og anerkendelse af ambivalens i virksomheden.
Identitet
I tråd med opfattelsen af sikkerhedsholdninger og praksis som noget der er relateret til konkrete sociale felter, er det projektets antagelse at lærlingenes opfattelser af sig selv (som ung, som mænd/drenge/håndværkere, som dygtige/ ikke dygtige, som nye) spiller ind på deres viden og praksis. Uddannelsen til tømrer er en måde lærlingene har valgt at praktisere overgangen fra ung til voksen, fra uerfaren til erfaren. Det antages at også opfattelser af mandighed forhandles i denne overgang. Identitet anskues som en social konstrueret identiet som foregår i et samspil mellem individuelle og kollektive processer. Tømrerfaget er traditionelt et mandefag, hvor det er vigtigt at klare fysiske udfordringer og til en vis grad acceptere smerte, og i sammenhæng med opfattelse af risiko og praktisering af eksempelvis brug af værnemidler, vil denne praksis muligvis udtrykke måder at skabe og forhandle sig selv som mand.
Relevans
Der er ikke i Danmark lavet studier af hvordan tømrerlærlinges risikoopfattelser og sikkerhedspraksis formes under uddannelsen. Studiet vil bringe ny viden om hvordan risikoopfattelser og sikkerhedspraksis udvikles i løbet af uddannelsen, en viden som kan danne grundlag for at udvikle en mere effektiv og relevant arbejdsmiljøundervisning i uddannelsen så sikkerhedspraksis i højere grad kan blive en integreret del af de unges faglighed. Endvidere vil studiet være med til at styre det prioriterede forskningsområde E på afdeling for Antropologi og Etnografi, på Aarhus Universitet.
Metode
Den metodiske ramme om projektet er et etnografisk feltarbejde. Der anvendes deltagerobservation da metoden regnes som velegnet i forhold til projektets formål; at skabe adgang til tavs viden og så vel som eksplicitte holdninger og politikker i skole og virksomhed. I praksis observeres enkeltelever i deres arbejdspraksis/ deltagelse i undervisning, ved at forskeren følger lærlingen i konkrete arbejdssituationer; dels deltager i arbejdet ved at gøre forefaldende arbejde, og dels noterer observationer og small talker. Der vil også blive lavet ustrukturerede interviews i pauser, under kørsel etc, samt semistrukturerede interviews der aftales på forhånd. Derudover foretages interviews med de lærere, elever og mester/svende der er omkring lærlingen, samt indhente tilgængelige virksomhedsdata. Feltarbejde og indsamling af data planlægges inddelt i to perioder af hver 5. mdr. I første periode følges fem (eller flere) forskellige lærlinge, i forskellige faser af deres uddannelse. Hver lærling følges ca. én måned. Anden feltarbejdsperiode foregår omkring 1 år senere, hvor de samme personer følges, når de er tilsvarende længere i deres uddannelse.
I første omgang rekrutteres studiepersoner til fokusgruppeinterviews, som vil foregå på to udvalgte uddannelsessteder. Potentielle studiepersoner spørges om at deltage i en pilotundersøgelse, hvor forskeren i første omgang tilbringer én dag sammen med dem. Dette for at afklare hvilke muligheder der er for gennemførelse af et længerevarende feltarbejde.
For at afdække de mere generelle risikoopfattelser, som lærlingenes risikoopfattelser og praksis spejler sig i, vil der endvidere blive gennemført en diskursiv analyse der tager udgangspunkt i arbejdsmiljø- og sikkerhedslovgivning, brancheretningslinier, bekendtgørelser vedr. uddannelsen, uddannelsesplaner og presse dækning af emnet.
Etiske overvejelser
Feltarbejdets form, som er baseret på at følge enkeltpersoner (lærlinge) i deres skole- og arbejdsdag, er følsom overfor at deltagerne kan føle sig hængt ud i skole eller virksomhedssammenhæng i forbindelse med præsentation af resultaterne. For at afhjælpe, at nogen føler sig som ’syndebukke’ vil jeg overfor skole/virksomheder gennføre en midtvejsrapportering til firmaer/skole holde fokus på skolens læringspotentiale.
