ASUSI-projektet

 

Bemærk: projektet ar afsluttet. Til højre kan du downloade projektets resultater mm.

 

Forskning i sygefravær

Hver dansker har i gennemsnit 9-10 sygedage om året, men nogle har flere, og mange mister deres arbejde på grund af sygdom. Hvorfor?

Asusi er det første danske forskningsprojekt, der forsøger at finde årsagerne til sygemeldinger - ved på én gang at undersøge virkningen af arbejdsmiljø, forhold under opvæksten, livsstil, 'rangorden' på arbejdspladsen mm.

Formålet er især at lære nyt om grunden til, at mange mister deres arbejde og livsgrundlag på grund af dårligt helbred. Håbet er, at denne viden kan bruges til at forbedre livsmulighederne i Danmark.

14.241 danskere har besvaret et omfattende spørgeskema og forskerne har desuden analyseret statistikker, fraværet på et stort sygehus og undersøgt den sociale arvs betydning.

Analysearbejdet blev afsluttet i september 2008 og resultaterne fremlagt på Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference d. 28. oktober 2008.

 

Om projektet:

Projekt ASUSI - Arbejdsmiljø Sygefravær Udstødning Social Arv Intervention

Formål:
At identificere årsager til sygefravær og helbredsrelateret udstødning fra arbejdsmarkedet.

Studiegruppe:
En tilfældig stikprøve (N=20.464) af 19-64 årige i kernearbejdsstyrken.

Metode:
Der blev indsamlet oplysninger via spørgeskemaer i september 2004, hvor der er spurgt ind til arbejdsmiljø, familieliv, selvrapporteret sygefravær og begrundelser for sygemeldinger samt en række spørgsmål om personernes holdning til sygefravær og arbejde. Til disse oplysninger kobles data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-database, som indeholder informationer om modtagelse af bl.a. sygedagpenge.
 

Projektet er afsluttet. I højre side kan du downloade de afsluttende publikationer.

Ellers kan du læse mere om ASUSI-projektet på www.asusi.dk

 

 


Læs mere på ASUSIs hjemmeside:

asusi.dk

 

Læs resultaterne fra ASUSI-projektet

Download den endelige ASUSI-rapport

This page load time was 0.236 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk