Arbejdsmedicinsk Klinik
Regionshospitalet Herning
Gl. Landevej 61
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Organisation og ledelse



Ledelsesgruppens sammensætning og opgave

Ledelsesgruppen (LG) består af den ledende overlæge (Kurt Rasmussen), der har det overordnede ansvar for klinikkens drift samt to ligestillede souschefer (overlæge Anette Kærgaard og psykolog Kent Nielsen). Titlen souschef opfylder to formål: At signalere del af ledelsen og samtidig fastholde LG's ønske om at komme væk fra traditionel søjleopdeling.

KR har det overordnede ansvar og dertilhørende beslutningskompetence vedrørende afdelingens økonomi, personale og drift, men målsætningen er, at LG i praksis skal fungere som en enhedsledelse med fælles ansvar for overordnede beslutninger. Samtidig skal ansvarsområder og opgaver fordeles internt i LG, så den daglige drift, effektivitet og udvikling tilgodeses bedst muligt. Der vil derfor løbende ske en opgavefordeling på en række områder, hvor den enkelte leder vil være selvstændig beslutningsdygtig. En række af de mindre, dagligdags ad hoc beslutninger vil således kunne træffes af den enkelte leder, men beslutninger af principiel og strategisk betydning skal drøftes i LG.

Det er LG's opgave at sikre både personalemæssige og ressourcemæssige vilkår, der muliggør varetagelse og udvikling af klinikkens basisfunktioner (klinik, forskning og formidling). For at opfylde dette, anser LG det for afgørende at styrke klinikkens tværfaglige profil og understøtte aktiviteter på tværs af faggrænser.

Organisationsdiagram:


 

This page load time was 0.222 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk