Arbejdsmedicin
Aarhus Universitetshospital
Nørrebrogade 44, Bygn. 2c
8000 Aarhus C
Tlf: +45 7846 4290 (08.15-14.30)
Fax: 7846 4260
auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin
Hospitalsenheden Vest
Gl. Landevej 61
7400 Herning
Tlf: +45 7843 3500 (8-15)
Fax: +45 7843 3518
arbejdsmedicin@vest.rm.dk

Ny håndsrækning til ledere: Sådan hjælper du bedst din stressramte medarbejder

Ny pjece giver råd og vejledning til ledere, hvis medarbejdere er sygemeldt med stress. Pjecen er frit tilgængelig og er skrevet af Lisa Nelholt, arbejdspsykolog fra Arbejdsmedicin Herning.

af Elisabeth Vestergaard Dørken

Når en ansat går ned med stress, står der ofte en leder ved siden af, fuld af spørgsmål: Hvorfor gik det så galt? Kunne vi have gjort noget anderledes? Hvordan hjælper jeg bedst min medarbejder tilbage til arbejdet?

Med de spørgsmål – og ikke megen tid til rådighed – kan det føles uoverskueligt at sætte sig ind i det materiale, der pt. findes om stresshåndtering i Danmark. Nu er der imidlertid lettilgængeligt materiale om stress målrettet ledere på gaden. 

"Leder for stressramt – når din medarbejder sygemeldes med stress" er en pjece, der går i dybden med de konkrete spørgsmål, der trænger sig mest på: Hvordan opdager jeg, hvis min medarbejder er i farezonen? Hvordan kontakter jeg ham bedst, når han har sygemeldt sig? Hvordan ser den ideelle opstartsplan ud?

Download Leder for stressramt – når din medarbejder sygemeldes med stress (eller via: http://arbejdsmedicin-midt.dk/dk/forpatienter/pjecerogfoldere)

Det er Lisa Nelholt, arbejdspsykolog ved Arbejdsmedicin Herning, der har skrevet pjecen på baggrund af erfaringerne fra arbejdet med de stresssygemeldte. 

"Vi kunne jo høre på vores patienter, at der var nogle områder, der gik igen i det, som deres ledere sloges med. Det var både en forståelse af, hvordan stress virker, og hvad man som leder kan stille op med det. Derfor fik vi ideen til at skrive en folder, der svarede på lige præcis de spørgsmål." 

Pjecen er ment som en praktisk anvendelig vejledning. Den indeholder bl.a. cases, opstartsskema med råd om, hvordan man tilpasser det, og konkrete forslag til, hvad man som leder kan gøre og sige både til den stressramte og afdelingen.

Fakta: Pjecen Leder for stressramt – når din medarbejder sygemeldes med stress (pdf), er en opfølgning til en pjece til patienter Efter Stress–om at komme tilbage på arbejde efter stress (pdf).

Pjecerne ligger også frit tilgængeligt her: http://arbejdsmedicin-midt.dk/dk/forpatienter/pjecerogfoldere

Kontakt: 

Lisa Nelholt, psykolog (aut.): lisnel@rm.dk eller

Elisabeth Dørken, kommunikationsmedarbejder: elidoe@rm.dk eller 7843 3557

 

 

 

Psykolog (aut.) Lisa Nelholt: lisnel@rm.dk

 

 

 

 

Klik på billedet og download pjecen (pdf)

This page load time was 0.029 seconds
Website by TinX/dk a|s - www.tinx.dk