Arbejdsulykker
Arbejdsulykker i Danmark
Arbejdsulykker er en stor udfordring i Danmark og et af regeringens fire prioriterede arbejdsmiljøproblemer. Siden 2003 har der været en stigning i antallet af anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, og de sidste år er der blevet anmeldt ca. 48.000 arbejdsulykker om året.

Samtidig viser undersøgelser at det kun er hver anden anmeldepligtig ulykke, som i praksis bliver anmeldt, så i alt regner man med at der er mere end 100.000 lønmodtagere, som er udsat for en ulykke hvert år. Og de anmeldepligtige ulykker er endda kun toppen af isbjerget. Der sker mange flere mindre ulykker hver eneste dag, som ikke blot har menneskelige omkostninger for den enkelte lønmodtager, men også betyder produktionsstop, materialeskader og andre tab for virksomheden. Arbejdsulykker er altså et problem både for lønmodtagere og arbejdsgivere.
Årsopgørelser over antallet af anmeldte arbejdsulykker i Danmark kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside
Risikobrancher
Det er ikke entydigt at udpege risikobrancher, da der er flere parametre, der skal tages i betragtning. Eksempler på parametre er:
• Incidensen af ulykker (hvor udbredte er ulykker)
• Det faktuelle antal af rapporterede ulykker (hvor mange mennesker bliver udsat for en ulykke)
• Antallet af dødsulykker (hvor alvorlig er ulykkerne)
Fx er slagterier ifølge ATs årsopgørelse 2008 den branchegruppe med den højeste incidens (877 ulykker per 10.000 ansatte), men samtidig er det velkendt, at det er en af de brancher, hvor der ikke er så meget underrapportering, da der er skrappe regler i forhold til at fortsætte arbejdet med sårskader. Dette viser sig også i statistikken, hvor næsten 80% af de anmeldte ulykker på slagterier i perioden 2006-2008 er sårskader eller forstuvninger (4.567 ud af 5.830) mens, der ”kun” er sket 1 dødsfald.
Hvis man sammenligner med bygge- og anlægsbranchen, så er incidensen af ulykker indenfor slagterier næsten 3 gange så høj som indenfor bygge- og anlægsbranchen (316 per 10.000 ansatte i 2008), men til gengæld er der sket 31 dødsfald fra 2006-2008 ud af et totalt antal anmeldte ulykker på 16.874. Der er altså ca. 10 gange så stor sandsynlighed for at en ulykke er en dødsulykke indenfor bygge- og anlæg end på et slagteri. Helt galt bliver det, hvis man sammenligner med landbrug, skovbrug og fiskeri-branchen, hvor der i 2006-2008 har været 34 dødsfald på kun 2.559 anmeldte ulykker.
Hvis man på den måde vejer de nævnte parametre op mod hinanden, så tegner der sig et billede af, at de brancher, hvor der er mest brug for ulykkesforebyggelse er:
- Bygge- og anlægsbranchen
- Jern- og metalindustrien
- Transportbranchen
Disse 3 brancher er rent organisatorisk vidt forskellige. Bygge- og anlæg er karakteriseret ved kortvarige arbejdspladser, hvor arbejdsstedet og de ansatte hele tiden ændres/udskiftes efterhånden som byggeriet skrider frem. Industrien er derimod mere stabil. Ændringerne sker ikke fra dag til dag, hverken når det gælder medarbejdere eller de fysiske omgivelser. Indenfor transportbranchen er der en udpræget decentralisering, med mange arbejdsenheder (1 mand per køretøj), der ikke på samme måde som indenfor bygge- og anlæg og industri er fysisk forankret et bestemt sted.
Denne forskel mellem brancherne medfører også forskelle i hvordan forebyggelse af ulykker skal gribes an. Tiltag, der er succesfulde i industrien er ikke nødvendigvis anvendelige indenfor bygge- og anlæg eller transport.


