Sikkerhedskassen
Velkommen til sikkerhedskassen!
Sikkerhedskassen er en samling af praktiske redskaber, som kan bruges til at skabe bedre sikkerhed på arbejdspladsen.
De er udviklet på baggrund af forskningsprojektet "Integreret Ulykkesforebyggelse" i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
Vi er desværre udgået for sikkerhedskasser i "hard copy", men håber at få finansieret et genoptryk af både kasse og indhold senere i år 2012. Indholdet kan altid downloades fra menuen i højre side.
Er du eller din arbejdsplads interesseret i at blive skrevet op til en kasse, såfremt de bliver genoptrykt, skriv da til Gritt Bennedsen på griben@rm.dk.
Der er to typer redskaber i kassen:
Aktiviteter, som er redskaber, der bruges til at arbejde med holdninger, roller og forståelse af sikkerhed, samt til at identificere og løse problemer. Aktiviteterne bruges til at arbejde med virksomhedens sikkerhedskultur.
Værktøjer, som er konkrete redskaber, der anvendes til at måle og vurdere, hvordan virksomheden klarer sig på det sikkerhedsmæssige område. Dermed kan indsatsområder udpeges. Værktøjerne bruges til at finde og løse arbejdsmiljøproblemer.
Sikkerhedskassens indhold:
Aktiviteter:
Arbejdsmiljøseminar
Arbejdsmiljømøde
Sikkerhedscoaching
Individuel sikkerhedscoaching
Gruppebaseret sikkerhedscoaching
Værktøjer:
Sikkerhedstest
Sikkerhedsmåling
Sikkerhedscirkel
Til hvert redskab er der et aktivitetsark eller værktøjsark, der på forsiden fortæller, hvad redskabet går ud på, og hvad formålet og målgruppen er. På bagsiden af arkene er fremgangsmåden beskrevet.
Desuden indeholder sikkerhedskassen arbejdsark og eksempelark til hvert af redskaberne.
Yderligere arbejdsark kan enten kopieres, fremstilles selv eller downloades fra listen i højre side.
Forskergruppe og kontaktinformationer
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Arbejdsmedicinsk Klinik og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. For yderligere information og kontaktoplysninger, klik her

