Stress
Stress er ikke en sygdom. Stress er kroppens og psykens indbyggede og normale reaktion på forhold, der kræver vores opmærksomhed, fordi de truer vores ressourcer. Oftest er vi i stand til at håndtere kravene, og eventuelle stress symptomer forsvinder. Men når de krævende forhold bliver ved med at være der gennem lang tid, til trods for vores forsøg på at håndtere og reducere dem, kan den kroniske stress øge risikoen for sygdom.
Symptomer på kronisk stress kan være anspændthed, træthed, besvær med at slippe arbejdsrelaterede bekymringer i fritiden, koncentrationsbesvære og manglende overblik. Det er ubehageligt og skal opfattes som et signal om, at der skal gøres noget ved de forhold, der skaber stress.
Stress er ikke blot en reaktion eller tilstand hos den enkelte person. En konstruktiv måde at opfatte stress på er at se på det i relation til den sociale kontekst, hvor det opstår. Det kunne fx være i familien, hvis det er der, problemerne ligger. Men når vi tale om arbejdsstress er det selvfølgelig arbejdspladsen, der er den væsentlige sociale kontekst. Mens stress er mere end en reaktion hos individet, er det også mere end de påvirkninger, som vi udsættes for på arbejdspladsen.
Stress opstår i samspillet mellem det enkelte individ og omgivelserne, fx arbejdspladsen. Forhold der påvirker dette samspil kan enten øge eller dæmpe stress. Når der er tale em en social sammenhæng har kvaliteten af samarbejdet mellem kollegaer og mellem medarbejdere og ledere stor betydning. Dette er ikke kun fordi vi gennem dette samarbejde kan hente hjælp og støtte. Det er også fordi det er gennem dette samarbejde at mange arbejdsorganisatoriske beslutninger træffes, de strukturelle rammer om arbejdet fastlægges, roller og forventninger afklares.
Alt hvad der fremmer en god kommunikation og dialog kan i princippet forebygger og reducere stress. Modsat kan alt det der begrænser og besværliggør kommunikation skabe eller forværre stress. Forhold af betydning for arbejdspladsens interne kommunikation omfatter de anvendte IT-systemer, mødekulturen, arbejdsprocedurer, arten og mængden af afbrydelser, rollebeskrivelser og meget andet. Samtidig vil et velfungerende samarbejde og kommunikation ofte fremme mere konstruktive møde, mere klarhed og enighed vedrørende procedurer og roller, osv.. Med andre ord er der en gensidig påvirkning mellem arbejdspladsens sociale relationer og de organisatoriske forhold, hvilket i værste tilfælde kan skabe en ond cirkel: Et dårligt samarbejde fører til mindre hensigtsmæssige beslutninger vedrørende forhold af betydning for samarbejdet, som forværres yderligere osv..
