Sygefravær
Sygefravær påvirker os allesammen og er derfor et omdiskuteret begreb blandt såvel polikere, ledere og arbejdstagere. Hvad enten det er som sygemeldt, der må ringe til arbejdspladsen og melde os syge, i en overgang være på sygeløn. Som leder, der tager imod beskeden og må lede efter afløsere til at løse de opgaver der ikke kan udføres i den sygemeldtes fravær. Eller som kollegaer til den sygemeldte, der måske er bekymrede på den sygemeldtes vegnes i de mere alvorlige tilfælde eller ender med at blive småstresset og irriteret fordi den sygemeldtes arbejdsopgaver skal løses oveni de arbejdsopgaver man selv normalt har.
Sygefraværet opgøres ofte til omkring 150.000 personår alt afhængigt af de økonomiske konjunkturer. Men der er tale om et temmeligt upræcist begreb, der dækker over en stor forskellighed blandt arbejdsstyrkens medlemmer. Omkring 30% af de erhvervsaktive danskere har slet ingen sygedage i løbet af et år, og langt de fleste har mindre end én uges sygefravær i samme periode.
Men hvert år er der lidt mindre end 10% af kernearbejdsstyrkens medlemmer som bliver sygemeldt i mere end 14 dage, og for nogle af disse varer sygemeldingen rigtig lang tid og ender med at få stor betydning for såvel deres personlige økonomi som deres tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Når sygemeldingen bliver langvarig øges risikoen for at blive førtidspensioneret nemlig markant. I mere end 15% af de sygemeldinger som varer mere end 14 uger ender den sygemeldte med at miste deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Udsigten til i løbet af en kort årrække at store årgange går på pension for at blive afløst af mindre årgange har udløst en stor interesse i fra samfundets side at minimere antallet af personer der forlader arbejdsmarkedet permanent som følge af førtidspensionering.
Den megen fokus på at få reduceret sygefraværet risikerer dog at føre til at man mister blikket for, at der også er en meget stor andel af de beskæftigede som hvert år vælger at trodse deres smerter og sygdom og tage på arbejde på trods af at de føler sig syge. I løbet af et år er det mere end 70% der handler på en sådan måde, og en lille del af dem ender med at gøre det adskillige gange i løbet af et år.
Flere undersøgelser peger på at en sådan måde at agere på ikke er hensigtsmæssig for hverken den sygemeldte eller arbejdspladsen. Førstnævnte risikerer nemlig at forværre sygdommen og på længere sigt øges risikoen for at blive langvarigt sygemeldt. Arbejdspladsen sparer måske nok på udgifterne til sygedagpenge, hvis den ansatte kæmper sig på arbejde. Til gengæld er arbejdsindsatsen sjældent på niveau med hvad den normalt er, hvorfor et langstrakt forløb med sygenærvær i sidste ende kan blive dyrere end udgifterne til dagpenge eller sygeløn.
