Tilknytning til arbejdspladsen
Den overordnede linje i lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet for den sygemeldte er:
- At sikre, at sygefraværsperioden bliver så kort som muligt.
- At sikre, at den sygemeldte kan fastholdes i arbejde og undgår at blive udstødt fra arbejdsmarkedet.
- At sikre, at den sygemeldte i så stort omfang som muligt kommer tilbage til fuld selvforsørgelse.
Det medfører, at der er en klar prioritering i rækkefølgen af de løsningsmuligheder, der kan bringes i anvendelse i bestræbelserne på at fastholde den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Sammen med den sygemeldte deltager kommunen i dette arbejde gennem sygedagpengeopfølgning i kommunens Jobcenter, og den arbejdsplads, som den pågældende er sygemeldt fra deltager gennem sygesamtale og eventuelt fastholdelsesplan.
De sundhedspersoner, fx læge, kiropraktor og fysioterapeut, der har deltaget i undersøgelse, behandling og optræning af den sygemeldte har ikke selv beslutningskompetence i sygedagpengesagen på Jobcentret eller i ansættelsesforholdet på virksomheden, men resultaterne af undersøgelse og behandling bliver inddraget i det grundlag, som Jobcentret og virksomheden træffer beslutninger på baggrund af.
Først skal det afklares, om den sygemeldte kan vende tilbage til almindeligt aflønnet arbejde på den hidtidige arbejdsplads, evt. gennem en deltidssygemelding i en opstartsperiode, evt. gennem en omplacering på arbejdspladsen, evt. med støtte gennem en eller flere forebyggelses- og kompensationsmuligheder, mentorordning, personlig assistance, hjælpemidler og § 56-aftale vedr. sygedagpenge.
Giver dette ikke en løsning må det afklares, om den sygemeldte kan vende tilbage til almindeligt aflønnet arbejde på en anden arbejdsplads, hvor behovet for at undgå fx ensidigt gentaget arbejde, tunge løft, udsættelse for hudirriterende stoffer bedre kan blive tilgodeset.
Kan der ikke findes et arbejde, som den sygemeldte kan klare med de helbredsmæssige begrænsninger og de arbejdsmæssige kompetencer, pgl. er i besiddelse af, så kan revalidering eller omskoling være en mulighed. Det er en tidsbegrænset indsats med det formål, at den pågældende fx gennem uddannelse bliver kvalificeret til et nyt arbejdsområde, som kan klares på trods af de helbredsgener, der begrundede sygemeldingen i det hidtidige job.
Det er først, hvis omskoling også har vist sig uigennemførlig, at målsætningen om fuld selvforsørgelse bliver opgivet. Derefter bliver målsætningen delvis selvforsørgelse i et fleksjob og som oftest indtil den pågældende forlader arbejdsmarkedet. I et fleksjob arbejder den ansatte til fuld løn med en væsentligt nedsat arbejdsevne, og derfor skal der være et løntilskud til arbejdsgiveren som kompensation for den nedsatte arbejdsevne.
Hvis personen ikke kan klare et fleksjob, heller ikke et fleksjob med 2/3 løntilskud svarende til en restarbejdsevne på 1/3, så bliver løsningen tilkendelse af en førtidspension, dvs. en varig løsning af forsørgelsesbehovet indtil overgang til folkepension.
